|
ERHVERVSPOLITISK KOMMENTAR |
||
|
|
|
|
|
|
Industrien har et
problem. For trods en massiv tilbagegang i antal beskæftigede
i branchen i løbet af de seneste 20 år, er der stadigt brug
for masser af ny arbejdskraft. Veluddannede unge med faglig
viden og en ballast, der gør dem til metalområdets
fremtidige medarbejdere. Da regeringen i juni skar 130 mio væk fra de faglige uddannelser som led i besparelserne, udeblev reaktionen fra dem, der burde kæmpe med næb og klør for at få midler til uddannelserne. Erhvervsskolerne advarede endda om, at nu var de lærerfri timer på vej tilbage i undervisningen. Er der ikke penge nok, må eleverne undervise sig selv, uden at der er en lærer til stede. En undervisningsform, som virksomhederne ellers har kæmpe for at få væk. Når man ikke engang efter sådan en udmelding reagerer i offentligheden, har de faglige uddannelser ikke en chance, konstarerer Poul Bavngaard. Men han gør opmærksom på at mulighederne ikke er forspildt. Med regeringens fokus på folkeskolen kan erhvervsuddannelserne blive det næste område, der får et løft. Men det kræver at man lægger pres på politikerne nu: |
|
|
Tiden hvor virksomhederne nærmest reklamerede med hvor mange arbejdspladser de kunne outsource til Kina er slut. I dag er der mere præstige i at fastholde sine aktiviteter i Danmark. Men det kræver at man får løftet erhvervsuddannelserne: - Branchen må målrettet bygge en præstige og et image op omkring industri- og metaluddannelserne. Det gælder både virksomheder, arbejdsgivere og faglige organisationer. Og så må man tage fat i samtlige politiske ordfører på skoleområdet og få fortalt dem, at gymnasiet ikke skal være førsteprioritet for alle, så kun dem, der ikke kan gå den vej, vælger en erhvervsuddannelse. Men det kræver at man står samlet og at man gør sig helt anderledes synlig. Man kunne starte med et slagkraftigt slogan for alle dele af branchen - "Uden mænd af rette støbning, går industrien i stå - metaluddannelserne". Og så må man vågne op og give KL-forslaget om et 360 graders eftersyn opbakning, pointerer Poul Bavngaard
|
||